Hjem

6. Juli Jazz & Blues Festival

5. - 9. juli 2016

Næste arrangement:

Fredag den 8. Juli fra kl 18.00

 

Peter Belli & De Rejsende

The Beatophonics

 

6. Juli Menu

 

 

Peter Belli & De Rejsende

Han har haft en længere karriere end de fleste på den danske rockscene – og har både varmet op for The Beatles, gået i byen med Rolling Stones og været den første langhårede rockstjerne i DK.

Han udgav sin første single i 1964, har haft utallige hits igennem karrieren - og er stadig mere levende end de fleste, når han indtager scenerne rundt omkring.

Navnet er selvfølgelig Peter Belli, med kælenavnet ”Ulven” Peter.

 

”…viste denne aften, hvordan det næsten naturstridigt er muligt stadig at stå som en livsbekræftende performer, der holder klassiske rock'n'roll-dyder i live. Ikke som en kustode, der skuer vemodigt og rutinepræget tilbage på fortidens bedrifter, men som en arketype på en kunster, der befinder sig bedst på scenen i et vitalt og nutidigt samarbejde med unge musikere omkring sig”, stod der i Gaffas anmeldelse af en Peter Belli koncert i 2014.

 

Med et stærkt ungt band i ryggen, har Peter Belli de sidste par år nærmest (og nærmest naturstridigt) været bedre end nogensinde på scenen. Poweren og den legendariske vokal står så stærkt som nogensinde – hvad massevis af danskere også kunne opleve ved selvsyn, da Peter Belli i 2012 var del af holdet i den populære tv-serie ”Toppen af poppen”.

 

I 2013 kom det seneste album ”Evig & Altid”. Her var nye radiohits som ”Papa ka´ kun li´ rock´n´roll” og ”Alt i verden” – på en udgivelse hvor Peter Belli sang ”med en fornyet og imponerende kraft”, ifølge Gaffa.

 

Live on stage: Peter Belli – the voice, Per Løkkegaard - vokal, guitar/kor, Marcus Winther-John – guitar, kor, - Troels Skjærbæk – bas, kor og Jesper Thomasen – trommer.

 

Peter Belli & De Rejsende spiller i teltet på J.B.Nielsens Plads den 8. Juli kl. 20.00

 

The Beatophonics

Beatophonics fejrer 50 år

 

Jo, den er god nok, bandet Beatophonics fejrer 50 års jubilæum… men ikke deres eget. De dyrker den tid, som de selv elsker og som de netop nu genoplever sammen med et publikum på mellem 17 og 70 år, nemlig året 1963

 

Beat-/pigtrådsgruppen The Beatophonics insisterer på at være 50 år for sent på den. Og derfor er de heller ikke et rockband, for den slags fandtes ikke i 1963. Og netop 1963 var året, hvor The Beatles brød igennem i hjemlandet og i visse europæiske territorier.

Denne del af musikhistorien er ikke fremmet for bandmedlemmerne i Beatophonics, som netop udgør tre fjerdedele af kopiorkestret Beat The Meetles.

 

”Der er sindssygt mange fede numre fra den tid og vi vil gerne dyrke det mere uden at være i så stramme roller som i Beatlesorkestret,” fortæller trommeslager og sanger Flemming Koch (fra hedengangne Kick The Kangaroo).

 

Derudover tæller bandet den garvede musiker og sideman, sanger og guitarist, Søren Koch fra Tim Christensens Damn Crystals, Peter Belli og Boatman Love samt bassist og sanger Rasmus Schrøder fra bandet Fjell.

 

”Det er et stramt koncept, men mere loose end et kopiorkester, da vi ikke skal spille som andre, men kan gøre det fedt på vores egen måde,” uddyber Flemming Koch om deres spillestil, der også tog Top Charlie-publikummet med storm og gav dem en – efter eget udsagn - overraskende førsteplads på danskpop-hitlisten på TV Charlie her i foråret 2013, hvor de har udgivet deres første single ”Poison Ivy”.

 

Bandet spiller på autentiske instrumenter og udstyr, singlepladen er indspillet analogt på 2-spors båndoptager og med autentisk udstyr fra start 60’erne og er naturligvis udsendt på vinyl.

 

Men det er først og fremmest med historisk kendskab og kærlighed til en rå, upolerede og energiske beatmusik fra start 60’erne, at bandet fremfører et repertoire bestående af pop-, rock’n’roll- og rhythm and blues-numre, som man ville kunne have oplevet det hos de mange beatorkestre, der huserede i Star Club i Hamburg, Cavern i Liverpool eller måske for den sags skyld, Hit House på Frederiksberg for 50 år siden.

 

The Beatophonics spiller i teltet på J.B Nielsens Plads den 8. Juli kl. ca 22.00

 

 

 

Inden denne fantastiske aften har du mulighed for at nyde den traditionelle 6. Juli menu:

Friskstegt kylling med nye kartofler og hjemmelavet agurkesalat, og nyplukkede danske jordbær med fløde, som sædvanlig leveret fra vores lokale madguru: Lucullus.

Vi gør opmærksom på at menuen kun kan købes sammen med en koncertbillet til aftenens koncerter i teltet.

 

Pris for denne fantastiske aften:

 

MAD & MUSIK kr. 375,-

MUSIK uden mad kr. 250,-

 

Forsalg på Fredericiabilletten.dk på Turistkontoret og i Det Bruunske Pakhus

 

 

Aftenens menu:

Friskstegt kylling med nye kartofler og agurkesalat

Nye danske jordbær med fløde

Andre navne der kan opleves på årets 6. Juli Jazz & Blues Festival:

29. juni

 

Kirkekoncert i Michaelis Kirke kl. 19.30

Esben Just Solo

 

5. Juli

 

Doghouse Cats

Brassflavour

Pakhusorkestret

 

6. Juli

Spicy Advice Ragtime Band

Favorittes

Tanner/Ingelstam Quintet

Paul Harrison Band

 

8. Juli

Christian Bundgaard m/Band

Peter Belli & De Rejsende

The Beatophonics

 

9. Juli

Gumbo Ya Ya

Mojoes

Peach Reasoner & Almost Blues Band

Lisa Lystam Family Band

 

Se mere omtale under 6. Juli Jazz & Blues Festival

 

Ret til ændringer forbeholdes