Publikum kan se frem til en stemningsfuld eftermiddag med både elskede juleklassikere og udvalgte numre fra Mandipiras repertoire – blandt andet musik af Joni Mitchell, Stevie Wonder og Samuel Ljungblahd.
Med sin kraftfulde stemme og levende sceneoptræden formår Miriam Mandipira altid at skabe en særlig kontakt til publikum. Hun begejstrer, uanset om hun står foran et mindre ensemble eller et stort orkester som denne eftermiddag, så der er god grund til at glæde sig til at høre – eller genhøre Miriam.
Traditionen tro får bandets egne solister også god plads i programmet. Med masser af spilleglæde er de klar til at sætte deres præg på koncerten og være med til at fylde Tøjhuset med festlig julestemning.
I pausen er der mulighed for at købe gløgg og æbleskiver.
Entré: 100 kr. for medlemmer af Fredericia Jazzklub og 130 kr. for ikke-medlemmer.
Billetter købes på Tøjhusets hjemmeside eller ved døren. Ved dørsalg tillægges 25 kr.
